Når du skal i gang med et større byggeprojekt, er det en god idé at have et gennemarbejdet aftalegrundlag.
AB 92 – Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed er en standardaftale, som håndværkere og entreprenører frivilligt kan indgå med bygherre. Dokumentet sikrer at begge parter aftaler præcis hvad arbejdet går ud på og hvad de hver især forpligter sig til. Det er ikke lovpligtigt med en AB 92. Indgåelsen skal derfor udtrykkeligt aftales parterne imellem. Du kan læse oplægget til AB 92 på Retsinformation.dk
AB 92 er beregnet til at kunne dække meget store byggerier. Derfor er den meget omfattende, og kan være noget af en mundfuld at tage stilling til. Til gengæld dækker den alle aspekter af en byggeopgave og giver dig tryghed i byggeprocessen.
Når du skal indgå en aftale med en håndværker, anbefales det du får en advokat med erfaring i enterprise til at gennemgå aftalen.
AB-forbruger - Almindelige Betingelser for byggearbejder for forbrugere er en standardkonstrakt.
Er det en mindre elinstallation du skal have udført, kan du nøjes med en AB-forbruger aftalekontrakt. Grundlaget for AB-forbruger kan du læse i pdf’en AB-forbruger betingelser nedenfor.
HUSK: Når du indgår i en kontrakt med håndværkeren, så husk at få noteret præcist hvad det er der skal udføres, pris og hvornår arbejdet skal stå færdigt.
Sker der ændringer ved arbejdet efter kontraktindgåelsen, skal du benytte dig af Tillægsaftalen til AB-forbruger.